Turister i Hamborg en wannabe-lokale i Dresden

Det gjorde lidt ondt at strege især Sarajevo fra planen, men vi var balkanet ud og besluttede os for at tilbringe lidt længere tid lidt færre steder, der ikke krævede fly eller heldagsbusture. Så fra Danmark gik turen med tog til Hamburg, hvor vi turistede den op et par dage. Vi var på endnu en gratis byrundtur med guide, lurede på butikker i St. Pauli og gik glip af St. Nikolai-museet (den udbombede kirke, I ved nok) til fordel for Miniature Wonderland. Havde vi kendt til Nikolai-museet på forhånd, havde vi nu nok valgt anderledes. Miniature Wonderland er imponerende og underholdende, men – ironisk nok – alt for stor. Det hjalp sikkert ikke, at vi bookede billetter så sent, at der kun var spisetidstider ledige. Vi var sådan en anelse sultne, da vi nåede slutningen på udstillingen.
Vi fik også lejlighed til at klappe lidt ad deltagerne i verdens største triatlon og nyde det varierede udvalg af vegetarrestauranter.

Vegansk currywurst omg, Nikolai-kirken, et rådhus omringet af triatlon og en bittelille bro.

Men så var det også slut med hotel og restauranter, for vi skulle med toget til Dresden, hvor vi havde bestemt os for at lege hverdag i et par uger. Altså den slags hverdag, der hverken involverer job eller indtægt. Så vi flyttede ind i en hyggelig lejlighed med altan i Plauen-kvarteret syd for den gamle bydel. Her kunne vi chille i den store sofa og lave mad helt selv! Sidstnævnte var overraskende rart efter 6 måneder med daglige restaurantbesøg, hvor utroligt det end lyder. Det blev ikke mindre fedt af, at udvalget i de tyske supermarkeder er vanvittigt godt. Vi har da sjældent, faktisk aldrig, set så mange veganske produkter. Gisp, vi er bagud i Danmark. Derudover er priserne yderst fornøjelige. Så køleskabet blev fyldt, og vi gav os til at lege lokale. Vi havde dog stadig brug for lidt oversættelsesassistance, ellers havde vi aldrig regnet ud, hvad reklamen overfor lejlighed handlede om:

For ikke forsumpe helt i planlægning og altanafslapning tog vi på en – du gættede det – gratis guidet rundtur i Dresden. Der er meget mindre krigshistorie, end man skulle tro, og meget mere arkitektur og byplanlægning. Genopbygningen efter alle krigene og bomberier er måske også vigtigere end krigene og bomberierne selv. Så vi fik en grundig gennemgang af slotte, museer og kirker. Heldigvis er der også rigtigt mange meget skinnende gulddimser at beundre. Nåja, og nogle kunstneriske bygninger i den nye og mere trendy bydel.

Vildere var det, da vi var på tur til Dresden Heide, som er et stort skovområde lige nord for byen. Træer og solskin og rugbrødsmadder. Det var næsten som en sommerdag i Danmark. Måske med undtagelse af mindestenen for krigsdræbte skovarbejdere og et bombet udsigtstårn.

Men hvor hyggelig heiden end var, kan det ingenlunde hamle op med vores tur til nationalparken Saksiske Schweiz. Det har intet med Schweiz at gøre, men der er bjerge. Der er også en fin bro og en eventyrlig skovkløft (hvis det er et ord). Turen krævede blot en kort togtur, en lille færgetur over Elben og en stejl, men kort gåtur op ad sandstensbjerget. Der var helt og aldeles proppet med andre som os. De fleste havde heldigvis ikke i sinde at gå meget længere end Bastei-broen og udsigtsposterne, så resten af den 3+ timer lange gåtur havde vi området nærmest for os selv.

Resten af tiden gik med at lege lokale, og så vidt vi kunne lure, involverede det større mængder is og gåture i de mange naturområdet i Plauen. Så det måtte vi jo deltage i. Dresden har muligvis flere isdessert-caféer per indbygger end nogen anden by. Desværre blev det lynhurtigt tid til at rejse videre og sige farvel til Tyskland og vores elskede Rewe-butikker. Men der er mange steder at se, så vi sprang ombord på endnu et tog – denne gang til Prag og nye, ukendte supermarkeder.