England

Triste nyheder og en tur til England

Vi starter med de triste nyheder.


Få dage før vi skulle forlade Prag, fik Morten det telefonopkald, vi havde frygtet i lidt tid. Hans mor, Tenna, som fik konstateret kræft en uge før vores afrejse i januar, var blevet så dårlig, at Morten måtte til Danmark hurtigst muligt, hvis han ville nå at se hende og sige farvel. Han nåede det lige nøjagtigt. Vi havde egentlig altid troet, at hun ville blive 100, men livet ville det anderledes. Det har naturligt nok lagt en dæmper på humøret, og vi synes snart, livet burde slappe lidt af. Så resten af vores familier (inkl. den pelsede del) bedes venligst holde sig sunde og raske året ud – og også gerne længere end det.

Midt i sorgen måtte vi sige farvel til Prag og drage videre vestpå. Det skete på Mortens fødselsdag, som blev fejret af både os og KLM på vej til Bristol. Her stod den på 4 dages hygge med Charlottes mor, Pia, og dennes partner, Erik.

Bristol er kendt for mange spændende ting. De fleste i vores generation forbinder måske nok byen mest med Triphop-bands som Massive Attack og Portishead. Dem så vi nu ikke meget til. Det samme er tilfældet med piraten Blackbeard, som også er derfra! Tænk engang. Vi så dog en smule til en anden Bristol-berømthed (vi vidste ikke, vedkommende var fra Bristol før vi ankom – pinligt): Banksy! Det lykkedes os at finde 2 Banksy-værker ude i virkeligheden.

Banksys Well-Hung Lover
Betydeligt kedeligere Banksy-værk, der vist bare hedder det, der står: “You don’t need planning permission to build castles in the sky”.

Vi fandt også en masse pubs, caféer og kagesteder, men vi glemte at tage billede af det. Her er lidt mere generiske billeder fra Bristol: Katedral, mere katedral, en anden kirke og et berømt skib. Skibet hedder desværre ikke kun SS Great, men SS Great Britain.

Og her er nogle pletskud fra vores udflugt til Stonehenge og Cotswolds.

Det var en fabelagtig oplevelse endelig at se Stonehenge med egne øjne, selv om man ikke kan komme vildt tæt på, og der er tonsvis af (mere irriterende) turister. Efter Stonehenge tog vi til den lille landsby, Avebury, som ligger indeni en anden stencirkel. Vi kunne her vælge mellem at se stenene eller spise på den eneste pub i byen. Vi forsøgte os med pubben, naturligvis, men da bussen kom for at hente os, havde vi endnu ikke fået serveret vores mad, en tjener var brudt grædende sammen, og chefen for pubben var skredet. Så vi så hverken sten eller fik frokost, men vi fik til gengæld en middelmådig historie med derfra. Vi nåede dog at se de næste 2 landsbyer (Lacock og Castle Combe), som var helt latterligt nuttede. Den ene havde flere huse, der har været med i Harry Potter-filmene, men der bor almindelige mennesker, så vi undlod at fotografere lige der.
I Cotswolds-området kørte vi også forbi et større område, der tidligere blev ejet af Nicholas Cage! Så det var lidt mere stjernestøv.

Vi var også en smuttur i Bath.

De har ret mange katedraler og den slags i England.
Så hyggeligt!

Sidste dag i Bristol delte vi os op. Mændene tog til fodboldkamp og kvinderne tog på café. Sidstnævnte var også vidner til redningen af en syg byræv.

Bristol City – Millwall: 4-3 – en veritabel målfest!

Efter nogle hyggelige og solskinsfyldte dage tog vi afsked med Pia og Erik og drog nordpå mod Preston og vores gode venner, Becky, Carl og deres to hunde! Det blev en uge fyldt med naturoplevelser, udflugter til både Blackpool, Chester og Manchester, og en masse hygge på sofaen med hunde og britiske quizprogrammer. Der blev natuuuurligvis besøgt adskillige pubs og drukket passende mængder ale og cider.

Herover ses flotte billeder fra en dag i Chester inkl. UKs næstmest fotograferede ur, vores vandretur i Peak District, en tur til stranden i Southport, og Morten med Sandie i sofaen.

Vi nuppede en tur i teatret i Manchester for at se den fabelagtige musical Six om Henry VIIIs seks hustruer.

Morten fik igen anledning til at myrde en hel stribe ler-tallerkener sammen med Beckys forældre.

Morten og Beckys ultrasøde mor.

Vi havde en decideret fantastisk uge i det Nordengelske. Det var ikke lutter lagkage at skulle tage afsked med vores venner og på en måde genstarte rejsen med en transatlantisk flyvning efter flere måneder så tæt på hjem. Den der hjemve dukker af og til op og bokser én lige i maven. Denne gang i samarbejde med sorgen. Men billetterne var købt, alt muligt spændende booket og vi havde trods alt (tidligere) glædet os til at gense vores elskede Latinamerika. Vi skal bare liiiige i gang igen. Så vi sprang ombord på flyet og vendte snuderne mod Peru.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *