Street food i Kuala Lumpur og en smuttur til Melaka

Vi ankom til Kuala Lumpur tirsdag eftermiddag med store forventninger til al den lækre street food, vi skulle indtage i Malaysias hovedstad. Hurtigt lurede vi, at et af landets største aftenmarkeder finder sted hver onsdag i KL, så af sted med os. Efter en overraskende tidskrævende tur (KL er ekstremt besværlig at gå rundt i og trafikken er tåbelig), ankom vi til en ca 2 kilometer lang række af madboder. Som man nok kan gætte, var udvalget enormt, selv om de vegetariske valgmuligheder var lidt svære at identificere. Men pyt, der blev prompte indkøbt lækre kaya-vafler, tykke pandekager med sukker og peanuts (apam balik), div. omelet-agtige retter og ikke mindst mango- og passionsfrugt-drikke. Ikke nødvendigvis en specielt varieret kost, men lækkert var det.

Mængden af mennesker var ekstrem og gjorde det ikke lettere at lure, hvad de forskellige boder kunne byde på. Men det var sjovt og tosset, og hvis man befinder sig i KL en onsdag, bør man bestemt forsøge at komme til Taman Connaught-markedet, også selv om man skal vente 25 minutter på en Grab-tur på 2 minutter. Grab er ligesom Uber bare vildere og i Asien.

Vi har siden besøgt et dagligt aftenmarked nær vores hotel i det centrale – og turistede – Bukit Bintang-kvarter. Det er bedre på den måde, at det er mindre og mere overskueligt. Det er værre på den måde, at man ikke kan gå i fred for restaurantører, der forsøger at hijacke kunder. Det er også lidt farligt at have så mange lækkerier i gåafstand. Det her er trods alt ikke bare en almindelig 3 ugers ferie, hvor feriekiloene hurtigt ryger igen efter hjemkomst. Vi (især én af os) lærer nok snart at styre sig.

Plastik og nedslåenhed

Generelt er street food-markeder noget af det, vi har set mest frem til. Både her i Malaysia og i Thailand. Men vi må også indse, at det er en meget lidt bæredygtig måde at spise på, i hvert fald hvis man tænker på plastik-forbruget. Det er næsten uhyggeligt hvor meget engangsplastik, to personer kan bruge på et enkelt aftenmarked. En drik serveres som regel i plastikbæger med plastiklåg, plastiksugerør og som regel endda et lille plastikhåndtag til at bære den i. Maden kommer oftest i plastikbakker med plastikbestik og i plastikposer. Vi forsøger at takke nej til sugerør, poser osv., så tit vi kan. På de her markeder går det dog tit meget hurtigt, og selv uden de par småting er der meget, der ryger direkte i skraldet efterfølgende. Og når vi ser på antallet af besøgende på ét marked, én enkelt aften, kan det føles noget håbløst. Det kan ærligt talt få det til at virke helt latterligt, at vi i Danmark skal sortere mere og mere, når lande med så mange indbyggere som Malaysia ikke har i nærheden af den slags genbrugsinfrastruktur og samtidigt har så ekstremt et forbrug af engangsplast. Ikke at vi skal pege fingre af udviklingslande, der, stigende velstand til trods, stadig har mange udfordringer, der nok kommer forud for affaldshåndtering (som fx at bygge gigantiske tårne). Men det kræver lidt ikke at blive helt opgivende. Hvis vi så samtidigt kigger lidt på den daglige myldretidstrafik her i Kuala Lumpur og spekulerer på, hvor stor en forskel vores el-biler i DK gør for den globale CO2-udledning… Nej, det skal vi ikke. Vi skal minde sig selv om, at hvis vi undkader at gøre noget selv, bare fordi vi kun er 1 person, skete der jo aldrig nogen forandring. Det var dagens, ugens, måske månedens lidt mere deprimerende indslag. Fra nu af det er kun skønne dage.

En dag i Melaka

For at komme lidt ud af byen har vi været på en endagstur til Melaka med en busfuld af andre turister. Vi lærte en masse historie, selv om en gruppe ældre, portugisiske kvinder gjorde deres bedste for at afbryde den stakkels guide med spørgsmål, som ingen andre i bussen kunne høre. De var tydeligvis meget stolte over deres kolonialistiske forfædre i Malaysia og lavede thumbs up, hver gang de blev nævnt. Men vi fik en del ud af turen alligevel. Blandt andet så vi en varan, gamle bygninger, farvestrålende bygninger, en flod, en fin rastepladskat og fik store 7-Eleven-slurpees til 5 kr. Sidstnævnte nåede vi ikke at tage billeder af.

På mandag d. 29. januar rejser vi videre til George Town, Penang, hvor maden og markederne skulle være endnu bedre.