Street art, historie og afslapning i George Town

Efter Singapore og Kuala Lumpur blev det tid til en lidt mindre storby! George Town på Penang-øen er noget mere afslappet og hyggelig end de større byer, her er en masse historie, street art og så er det nok Malaysias street food-hovedstad. Vi har snart tilbragt en uge her med badning, tøjvask og vandren rundt i de hyggelige små gader på jagt efter kunst og lækkerier. Alle tingene med stor succes! Dog er her temmeligt varmt, og midt på dagen er det svært at undgå at gå i direkte sol, så nogle timer er bedst tilbragt indendørs. Heldigvis er der Netflix og WiFi i lejemålet.

I går, fredag, var vi på en guidet tur rundt i byen. Vi besøgte et par buddhistiske templer, der var betydeligt mindre kedelige end forventet. Det ene indeholdt en gigantisk, liggende Buddha. Det andet kunne tilbyde kigning på utallige gigantiske fisk og almindeligt størrelse skildpadder. Herefter gik turen til en botanisk have, hvor vi kunne more os over store abeflokke. Det er spøjst med lande, hvor der løber større mængder vilde pelsdyr rundt blandt mennesker. Turens store finale var et besøg på Peranakan Mansion-museet – et palæ opført af en velhavende, kinesisk familie i slutningen af det 19. århundrede og sidenhen restaureret og proppet med antikviteter og kinesiske samleopjekter. Vi tog dog nærmest ingen billeder på turen, beklager!

Et af de bedste steder på turen indtil videre fandt vi langt nede på en liste over ting at lave her i byen: Hin Bus Depot. Et gammelt busdepot (duh) konverteret til et kunstudstillingssted med små butikker og cafeer. Det største af kunstværkerne var, ligesom mange af de mest kendte værker rundt omkring i byen, af den herboende litauer Ernest Zacharevic. Vi er fans!

Lidt ekstra fyld:

På mandag går turen igen videre nordpå, når vi drager til Langkawi. Vi bruger en hel del tid på at researche ruter, booke transport, kigge på hoteller etc. Normalt har vi guider med, der står for alt det kedelige, men nu skal vi selv! Især transporten kan være lidt en svær nød at knække. Før pandemien kunne man sejle direkte herfra til Langkawi, men nu må vi tilbage til fastlandet for at tage en bus og derefter en ny færge. Herefter er planen at færge den til Thailand, men én af os er blevet bange for at tage de potentielt farlige og søsygefremkaldende speedbådsfærger, der er eneste direkte mulighed mellem flere af de mindre thailandske øer, så der må nok researches lidt mere på mulighederne for landtransport.

Ses!