Sådan cirka 3 uger i Prag

Vi tog afsked med vores nu elskede Dreseden og efter et par timer i endnu et tog stod vi af i Prag. Her skulle vi være i næsten tre uger, for at forsøge at få tiden til at gå inden en længe planlagt tur til England. Ja, vi har det altså hårdt. Vi lagde ud med et par nætter i midtbyen og turist… ikke helvede, men… mekka? Turistmekkaet, ja. Vi vandrede den gamle by tynd sammen med horder af andre turister, brugte tid på det fantastiske nationalmuseum, og var generelt helt overvældede af hvor smuk en by, Prag er. Smag og behag osv., men vi har svært ved at komme på en rival når det gælder udsmykning, historiske bygninger, gyldne spir og generel charme. På samme måde er Prag nok også i top, når det gælder souvenirbutikker og trdelnik-bikse (stort og grotesk dyrt sukker-kanel-snobrød fyldt med is, chokolade og den slags). Men med den mængde af turister, er det ikke så underligt.
Her kommer en obligatorisk række fotos af steder i Prag, man nok kan finde bedre billeder af på Google.

Efter et par dage flyttede vi ud i Prag-3 på grænsen mellem kvartererne Zizkov og Vinohrady. Også her var stort set alle bygninger beundringsværdige, og vores lille lejlighed var vældigt hyggelig.

Vi fik samtidigt besøg af en veninde fra Danmark, vi kunne lege turister sammen med. Så den stod på den sædvanlige guidede byrundtur, et besøg i den jødiske bydel og dens museer, cafébesøg og vandretur på en enorm og vildt flot kirkegård. På kirkegården besøgte vi Franz Kafkas grav, for vi er pænt intellektuelle. Og morbide. Men der var nu mange andre og meget flottere grave at beundre.

Det var dejligt med lidt variation i selskabet, men efter et par hyggelige dage var venindens ferie slut. Vi tilbageværende gav os til at lege hverdag med ture i fitness (endelig!), arbejde på egne projekter, Duolingo og planlægning af de næste destinationer. På den ganske behagelige måde kan man fordrive utallige sommerdage. Det hjalp også, at vejret var godt, nabolaget proppet med lækkerier, og at fjernsynet havde Netflix. Nå ja, og når man ikke skulle på arbejde.

Men helt uturistede har vi trods alt ikke været. Under besøget i den jødiske ghetto, så vi en udstilling af tegninger lavet af jødiske børn i Terezin, den nærliggende koncentrationslejr/by under krigen. Vi fandt ud af, at man ret let kan besøge Terezin fra Prag. Under planlægningen af den tur indså vi, at Terezin også er kendt som Theresienstadt, så det var lidt pinligt for os. Men med den viden var det i hvert fald helt sikkert, at vi måtte derop. Terezin havde ingen gaskamre og var mest af alt en mellemstation for jøderne, inden de blev fragtet østover til koncentrationslejrene der. Det var derudover en propagandaby, tyskerne brugte til at vise, at jøderne levede i fred og fordragelighed med egne ledere, skole, teater osv. Det virkede åbenbart, for Røde Kors blev så positivt overraskede over forholdene, at de droppede en besigtigelsen af Auschwitz. Vi læste samtidigt, at to danske deltog i det besøg, men det fremgik ikke, om de ligeledes var hoppet i med begge naive ben. Det fremgik til gengæld, at også nogle hundrede danske jøder havde været i Terezin, men en del af dem overlevede og kom hjem igen. Hvis man befinder sig i Prag, er Terezin absolut et deprimerende besøg værd. Byen er et underligt sted, hvor folk nu igen bor og har en almindelig hverdag midt mellem de historiske bygninger og påmindelser om uhyrlighederne, der fandt sted.

Andre nævneværdige begivenheder under vores ophold:

• Mødet med den her kat i vores gård.

• Besøg ved Centraleuropas største hestestatue i bronze. Måske i alle materialer. Måske top 3 over bronze-heste-statuer i verden. Den har i hvert fald en rekord, delt rekord eller noget. Giga var den. Den forestiller Jan Žižka. Og hans hest!

• Verdens 2. mest skuffende turistattraktion – når figurerne på det ellers ret imponerende astronomiske ur (fra 1410!) danser én gang i timen. Vi tog ikke billeder af dansen, for man kan knap se det med det blotte øje, så nyd i stedet bare et billede af uret. Flooot!

• At prøve veganske udgaver af klassiske, tjekkiske retter: goulash og and med rødkål. Det ser ikke appetitligt ud (det gør kødversionerne heller ikke), men det smagte fortrinligt.

• Sidst, men ikke mindst, den bedste plakat.

Det var alt fra Prag. Næste stop England!