Ohrid-søen og land nummer 10

Fra Skopje gik turen mod byen Ohrid og søen af samme navn. Igen i en bus, naturligvis, men en behagelig tur på kun 3½ timer. Ohrid er en idyllerisk lille by, der skulle minde lidt om byerne ved Garda og Como, bare billigere og med færre turister. Det skal vi ikke kunne sige, men flot er den. Den gamle bydel minder generelt om Sydeuropa med brolagte små veje og charmerende gamle huse op ad skrænten. Vi kiggede på smukke kirker, søde katte og spadserede rundt på en gammel borgmur. Når vi altså ikke drak makedonsk vin eller spiste is ved søbredden. Generelt er tempoet sat lidt ned, for nu er det sommer i Europa (i hvert fald i den her del), og det hele føles lidt mere som ferie end som action-packed globetrotteri. Men her kommer lidt fotodump.

Planen var at krydse ind i Albanien – turens land nummer 10! – fra Ohrid, og vi spottede flere rejseselskaber med transportmuligheder til div. lokationer i nabolandene. Så vi smuttede ind i en af dem og efterspurgte transport til Korcë i det østlige Albanien. Det er vi åbenbart de første, der gør (næppe), for damen slog en høj latter op og sagde “Korcë? No. Why Korcë? I don’t know!” Og forklarede os, at Korcë jo slet ikke lå i nærheden af Tirana eller Vlöre, de større turistbyer. Så vi måtte gribe i lommen og booke en taxa til turen, og det var en vældig idé. Ingen stress over bustider, sure buschauffører eller bekymringer om busstandarden. Vores superflinke chauffør, Goran, påpegede også en af de større seværdigheder på turen i Albanien: et får bag i en Golf. Han nærmest skreg af grin, og det var nu også pænt hysterisk.

På den måde ankom vi, et par tåbelige turister med tåbelige idéer om destinationer, til Korcë. Måske den smukkeste by i Albanien, og vi vil på det kraftigste anbefale Ohrid-bureauer at påbegynde transport dertil. Byen er omringet af bjerge, fuld af caféer, museer og charme. Byen virkede ved første øjekast en anelse søvning, men det var jo også weekend. Så vi vandrede lidt rundt, fik noget at spise, skaffede kontanter (Albanien er IKKE med på hele betalingskort-bølgen, blot til info) og den slags ikke-så-interessante ting. Om aftenen stod den på Albaniens første EM-kamp og samtlige beværtninger i byen havde udendørs skærme sat op. Vi fandt et sted på torvet i den gamle bazaar, hvor ca 10-15 skærme viste kampen indenfor en radius på 50 meter. Stemningen var i top, især efter Albaniens hurtigscoring. Selv om de ikke vandt, var det ok skægt at være med til.

Ellers er historien meget lig vores tid i Ohrid: afslapning, spadseren og indtagelse af kølige lækkerier. For her i Albanien er det for alvor blevet sommer! Vi blev gode venner med en tjener på restauranten under vores lejlighed. Han ville meget gerne tale om EM og den danske superliga. Han holdt muligvis med Esbjerg. Og så forsøgte han at bestikke os til gode anmeldelser med gratis forret og dessert. Det virkede. I det hele taget må vi sige, at selv om vi ikke har oplevet generel uvenlighed i nogle af de 10 lande, har albanerne vist sig at være overraskende venlige. Alle er ekstremt rare og hjælpsomme. Måske hænger det sammen med, at turismen stadig er meget ny, og de ikke er nået at blive trætte af os endnu. Vores eneste “klager”, udover det med betalingskortene, er, at det er så svært at finde transportinformation online. Her man nødt til at spørge sig for ude i byen. Det virker, men planlægningen besværliggøres. Og så er morgenmaden underlig. Lidt som i Makedonien, spiser de gerne pasta, pizza og fiskesuppe til morgenmad. Nogle steder har de dog fanget, at det gider vesterlændinge ikke, så de serverer omelet og måske endda yoghurt med müsli og frugt i en plastikkop. Ja, morgenmadsskåle er ikke en ting – yoghurt skal serveres som en slags parfait i plastikkopper. Det smager godt, men det er meget underligt. I det hele taget er frugten og grøntsagerne her i området (og Georgien) af en kvalitet, der kan gøre én i tvivl om, om man egentlig rigtigt har fået ordentlig frugt og grønt før. Irriterende.

Efter et par dages chillaxen på vores altan med den fabelagtige bjergudsigt, var det tid til at finde en bus til Tirana. Det var som sagt mega let, selv om turen var varm. Så nu står den på storby, kultur og forsøg på at planlægge det, der tidligere var del 2 af vores Balkan-turné, men som nu måske bliver noget helt andet. Det vil tiden vise.