Knap så stille dage i CDMX
Flybilletterne hjem fra Mexico City blev booket for et par måneder siden. De kunne ombookes uden det store besvær, men afgangsland skulle være det samme. Vi overvejede kort at tage til Cancun og omegn for at få det sidste skud strand og palme, men vi havde glemt orkansæsonen, så det var tilfældigvis en god beslutning at holde fast i CDMX (Ciudad de México), som desuden også har palmer og solskin.

og i metroområdet bor der ca 22 millioner
Vi indså dog hurtigt, at vi måske kunne have valgt et bedre kvarter at bo i. Centro historico er et ganske sikkert sted at bo som turist, men med hoveddør lige ud til parken og et stenkast fra gågaden, er der nærmest ikke et stille øjeblik. Gaden er proppet med mennesker, gademusikanter, sælgere og demonstranter dag ud og ind. Et par meter ved siden af vores bygning holder en pro-cannabis-gruppe til, og de kan – udover at danne større hashtåger, man er nødt til at vade igennem flere gange dagligt – godt lide meget højt techno indtil langt ud på natten. Vi er heldigvis blevet ret gode til at sove i storbylarm, men uanset skal der lyde en gigantisk opfordring herfra til at opholde sig i de mere hipster-agtige kvarterer Roma og Condesa, hvis man lige kommer forbi CDMX en dag. Vi tager på daglige ture til de områder, for det er der, de bedste tacos bor, og dem skal vi have nærmest hver dag.
Men udover at nyde utallige tacos og andenhåndsrygning, har vi brugt meget tid på at navigere det koloenorme transportsystem i byen og forsøgt at besøge div. museer. Nogle gange kan det godt tage et par forsøg, for man ved aldrig, hvornår en demonstration eller strejke får busserne til at sætte én af flere kilometer fra målet. Metroen tog vi én gang, og så havde vi ellers haft nok nærkontakt med fremmede til resten af livet, så det gjorde vi ikke igen.
Vi fik dog i sidste ende besøgt flere kunstmuseer og det store antropologiske museum (et af de bedste i verden måske).


Vi så endnu mere kunst på en guidet street art-cykeltur.
En lidt anden slags kunst oplevede vi til Lucha Libre-show! Med tre uger i byen, er man nærmest forpligtet til at tage ind og se mexikansk wrestling. Det synes at minde rigtigt meget om amerikansk wrestling, men underholdende var det nu – og en anelse drabeligt. Også svært at tage billeder af.

Maden i Mexico City bør nærmest have sin egen post, men det får den nu ikke. Vi kan bare konkludere, at vi havde meget høje forventninger, og vi er ikke blevet skuffede. Vi har ikke fået et dårligt måltid her, og vi bliver næppe trætte af tacos sådan lige med det første – især ikke Morten. Der er et ganske godt udvalg af vegetariske og veganske restauranter og madboder. Maden er simpel, men latterligt lækker og ikke en pind sund. Derudover kan man altid få dagens vand, som er en eller anden lækker frugtsaft, limonade og lokale øl. Og så kan man naturligvis også købe sig fattig i lækre churros og sukkerbrød, især Pan de Muerto, der serveres i anledning af Dia de Muertos – de dødes dag – som herovre er større end julen, tro det hvem der kan. Selve dagen er først efter, vi er taget hjem, men hele byen er udsmykket med en farvestrålende blanding af muerto- og Halloweenpynt. Og lidt julepynt er der også. Det er en fryd for øjet.

Nu hvor turen lakker mod enden, er der ikke behov for at værne helt så meget om pladsen i kufferterne. Så vi har indkøbt både bøger, salsaer og lidt kunst. Vores kat, Buffy, kan også se frem til at blive rigtigt flot pyntet med et nyt halsbånd. Vi har forsøgt at købe kunstprint i alle lande, vi har besøgt, så måske der kommer nogle flotte billeder, når det engang er indrammet og ophængt i vores nye bolig.
Apropos bolig, vil vi gerne takke alle jer, der har hjulpet med at lede efter vores næste hjem. Efter en hel del frem og tilbage – det er ikke lige let at arrangere den slags på mail og med 8 timers tidsforskel – har vi fundet et sted at bo, og på lørdag (ja, det er i den her uge, wtf) flytter vi til Lisbjerg.

Om der kommer mere her på bloggen, vides ikke, så tusind tak til alle jer, der havde lyst til at følge med. Men mon ikke vi med tiden i det mindste får lavet noget budget eller andet mere kedelig info, der måske kan bruges som inspiration til andre, der skulle gå med lign. planer 💸
I morgen tager vi afsked med det store rejseeventyr og vender snuderne tilbage mod Østjylland. Men det bliver jo også et lille eventyr i sig selv.
