De sidste dage i Sri Lanka
Sand, palmer og azurblåt hav ventede os i Dikwella og det nærtliggende surferparadis, Hiriketiya. Her var endelig en snert af det, vi havde håbet: hipster-kaffe, lokale med dreadlocks og surfere en masse. Vi fyldte os med dyr kaffe, smoothie bowls (naturligvis) og frisk havluft. Overalt blev vi underholdt af fjollede aber, skrigende påfugle i palmerne og de mest nuttede strandhunde. Men vi måtte også erkende, at selv om der i Dikwella er et par mindre områder med strandidyl, lider byen af de samme problemer som resten af landet: ekstrem trafik, skrald, manglende gadebelysning og en følelse af utryghed efter mørkets frembrud. Så palmerne vokser ikke ind i himlen, men vi havde et par ok dage med afslapning og lidt surf.
Fra Dikwella drønede vi videre til Mirissa – turist- og resortcentral på sydkysten. Vi kan sige meget negativt om Sri Lanka, men naturen er ganske betagende. Og med 40 i timen kunne vi begge nyde den. Vi var blevet anbefalet at stoppe ved at fyrtårn, så det gjorde det. Smukt smukt smukt.
Vi havde egentlig planlagt at fordele den sidste uge mellem Mirissa og nabostrandene, men vi besluttede at kaste håndklædet i ringen og fremrykke vores fly til Bangkok. Så vi tog 2 overnatninger i Mirissa for at komme på hvalsafari. Det var en slags succes, da vi så én brydeshval, der til gengæld kom til overfladen utallige gange. Morten så også 2 slags legesyge delfiner, en skildpadde, en tunfisk og en død vandslange…havslange? Slange. Charlotte så lidt på delfiner, men brugte det meste af turen på at være søsyg.
Senere samme aften ramte et hidsigt regnvejr, der forårsagede omgående oversvømmelser flere steder og gjorde det besværligt at bevæge sig rundt, caféer lukkede før tid etc. Infrastrukturen i det land, altså. Pyt, vi trøstede os med is. Næsten morgen piskede vi fluks videre til Galle for at lure lidt på deres fort. Det var fint nok. Derefter videre langs flere pittoreske, palmeklædte strande. Vi kan sige mange negative ting om Sri Lanka, men naturen er ganske betagende. Og med 40 i timen kunne vi begge nyde godt af den.
Det var dog en stakket frist, for rygterne om trafikken i syd var desværre ikke spor overdrevne. Busserne, der altid er tossede, kørte endnu mere vanvittigt. Mere end én gang måtte Morten stå på bremsen, så bagagen fløj rundt og ramte uskyldige passagerer (Charlotte) i nakken, for ikke at banke op i busserne, der yndede at lave hazardered overhalinger, trække direkte ind og hamre bremsen lige foran snuden på os og de andre små trafikanter. Utroligt nok så vi kun 2 trafikuheld med tilskadekomne, og det var begge soloulykker (1 væltede på motorcykel og 1 faldt af ladet på en pickup).
Vi var efterhånden ved at have fået nok af at forsøge at overleve trafikken og så mere og mere frem til at være tilbage i Negombo og lufthavnen. Dog måtte vi tage en overnatning på halvvejen og havde booket et strandhotel i Kalutara, der viste sig at være lidt af en spøgelsesby. Beliggenheden var fantastisk, men næsten alle omkringliggende hoteller og restauranter stod tomme og faldefærdige tilbage. Lokale strejfede tilsyneladende tilfældigt omkring og gjorde meget ihærdige forsøg på at få os til at betale dem for at køre os til supermarkedet eller apoteket, som begge lå indenfor 200 meter. Desperationen var tydelig, men situationen ubehagelig, grænsende til truende flere gange. Så vi barrikaderede os på det halvtomme hotel, bestilte pizza og ventede på, at natten skulle gå.
Sidste dag i Sri Lanka gik med en køretur i en pæn bue udenom Colombo igennem landsbyer og på hullede junglestier, men uden ret meget trafik. De lokale var tydeligvis ikke lige så vant til at se turister, så de gloede lidt, da vi gjorde holdt i en landsby for at købe kaffe og krokodillebrød (et langt, hvidt brød med sukker på) – breakfast of champions. Inden længe var vi tilbage i Negombo og kunne tage afsked med vores hvide tuktuk-ven, der trods alt havde tjent os fortræffeligt. Lettede over at være så tæt på at komme væk fra landet, trissede vi i nogle timer rundt i Negombo og spiste burger og kage, inden vi drog mod lufthavnen og flyet hjem til Bangkok.
