Action-packed Cusco
(Advarsel: det her indlæg komme mestendels til at indeholde billeder af div. sten.)
Efter et par tiltrængte hviledage til vores ben, sprang vi igen ombord på PeruHop-bussen og tilbragte en næsten uendeligt lang dag med at blive transporteret op i 3400 meters højde til Cusco. Cusco er Perus turistcentrum, for det er her ture til Machu Picchu, Sacred Valley og utallige inka-ruiner går fra. Det er også en by, der udmærker sig ved næsten udelukkende at have stejle gader. Dem kan det være en større udfordring at bevæge sig rundt i, når luften er så tynd, som den er her. I det mindste var vi forskånet for andre højde-symptomer, så forpustetheden var til at leve med. Og udsigten fra vores (igen kolde) AirBnB var heller ikke elendig.
Vi havde en uge i byen før vores store trek til Machu Picchu, og den uge blev udnyttet til fulde. Først en tur til Sacred Valley og de 3 tidl. inka-byer/ruiner Ollantaytambo, Pisac og Chinchero. Vi mødte også et par alpakkaer.
Dagen efter tog vi på en lidt kortere tur rundt i Cusco for at se nogle af de større inka-bebyggelser i området. Cusco er generelt helt proppet med inka-ting, og mange af husene her er inka-sten med spanske bygninger ovenpå. På den her tur mødte vi igen alpakkaer, lamaer og guanacoer. Vi mødte dem mest fordi vi blev kørt til en turistfælde, hvor man kunne købe alskens uldværk. Vi nøjedes nu med at snakke med dyrene.
Efter en hviledag, hvor vi ikke lavede meget andet end at slendre, spise og jage souvenirs, tog vi på ATV-tur i området. Her besøgte vi Moray, som var en slags inka-landsbrugslaboratorie, hvor hver terrasse var egnet til dyrkelsen af hver sin afgrøde. ATV-turen derhen og tilbage igen var nu nok højdepunktet, selv om vi tog et par kilo støv og sand med os tilbage.
Vi måtte desværre aflevere ATV’erne igen for at blive fragtet til Maras-saltminen. Det var overraskende flot at se på. Vi lod os rive med og købte souvenir-salt, der kunne fåes til en betydeligt lavere pris i Cusco. Sådan er det af og til.
Men vi kunne selvfølgelig ikke nøjes med de par småture, så vi havde booket en 5 dages trek over Salkantay-passet til Aguas Calientes (byen lige under Machu Picchu). 2 nætter i meget simple hytter, 2 nætter i telt – den ene så kold, at vi fik udleveret varmedunke til soveposerne, og 1 nat på tiltrængt hotel. Næsten alle måltider blev indtaget i et grønt spisetelt og toiletbesøgene taler vi ikke om. Benene havde af og til svært ved at makke ret, når de blev bedt om at vade direkte opad mod 4600 meters højde og nedad igen. Vejrtrækningen havde det ikke lettere. Men gruppen og udsigten var det hele værd. Især nu hvor det er ovre. Vi så både alpakkaer og vilde chinchillaer! Vejret var vi tåbeligt heldige med, og vi havde solskin og blå himmel hele turen, lige med undtagelse af den sidste, i forvejen udmattende time mod endestationen, hvor vi fik lov at udnytte vores regnponchoer til fulde. De var desværre kun delvist nyttige mod den mængde af regn, vi fik, men vores sko blev vasket rene igen. Intet er så skidt, I ved.
Næste morgen startede våd igen, men vi måtte alligevel ud og stå i buskø kl. 5. Machu Picchu oplever tydeligvis en del flere turister nu, end da Charlotte var der for 15 år siden. Om eftermiddagen skal man let stå 2 timer i kø for overhovedet at komme derop. Så kl. 5 viste sig at være et godt tidspunkt, for vi fik alle de billeder, man nu engang skal have deroppe uden at skulle trækkes med alt for mange farvestrålende turister i baggrunden. Og vejret klarede op, så vi undgik at blive gennemblødte igen. MP er betydeligt vildere end på billeder, men I får lidt alligevel.
Turen tilbage til Cusco fra Aquas Calientes var dog lang og opslidende, så alt i alt en udmærket tur, men vi var også glade for at være tilbage i civilisationen med varmt vand at bade i og koldt vand at drikke i stedet for omvendt. Det varer nok lidt, før trangen til bjergvandring og teltovernatning griber os igen. Til gengæld kunne vi nok få lyst til et par drinks at afslutte vores Peru-besøg på.
Epilog
Næste stop er sidste stop. Hjemrejsen er fremrykket et par måneder, for humøret er ikke til det mere. Derudover gør udmattethed, risiko for vejblokeringer og et ønske om en my mere komfort, at vi har besluttet at droppe Bolivia, der ellers skulle have været næste stop. Så nu drager vi til Mexico City, hvor vi vil tilbringe ca. 3 uger i sus og dus, inden vi skal tilbage til det danske efterår.
Nå ja, og hvis nogen kender til et rækkehus til udlejning i Aarhus eller omegn, så sig endelig til. Vi er husvilde fra sidst i oktober.