-
125.000 skridt i Seoul
Okay, ikke alle skridtene var i selve Seoul, men med udgangspunkt i Seoul så. Sent lørdag aften – altså den 20. – landede vi i Seoul efter en lettere turbulent flyvetur fra Thailand. 3 timer senere ankom vi til vores lille lejlighed i Myeong-Dong-kvarteret. En af de timer gik med at finde en hæveautomat i lufthavnen, der både virkede og ville tage imod vores Mastercards. Det er ikke så let, som man skulle tro, i det højteknologiske Sydkorea. Men til sidst lykkedes det, og vi kunne omsider få lidt søvn, inden vi drog ud i det søndagsstille Seoul. Vi startede med turistattraktionen over dem alle: Gyeongbokgung-paladset. Her vrimlede det med…
-
Dage i Chiang Mai
Thailands andenstørste by, Chiang Mai, ligger i den nordlige del af landet omringet af bjerge og regnskov. En af de helt klassiske backpacker-oplevelser i Thailand er at tage nattoget dertil fra Bangkok, og det skulle vi bestemt også prøve. Vi hoppede dog på i Ayutthaya, en time nord for Bangkok, men det tæller stadig! Pladserne var allerede lavet om til senge, da vi stod på, og der var ikke det store at kigge på i mørket, så vi spiste lidt snacks og gik til ro. Da solen stod op næste morgen, var den knaldrød og alt var lidt tåget at se på – vi var helt tydeligt landet i markafbrændingsområdet.…
-
Tilbage til Thailand
Hurra! Endelig tilbage i Bangkok, vores absolutte favoritstorby, og vi kunne ånde lettede op, selv om luftkvaliteten ikke fordrer alt for dybe indåndinger. Vi ankom tidligt om morgenen og tjekkede groggy ind på vores hostel. Her gik de første par timer med panik over en nyindkøbt flaske Whiskey, Morten havde glemt i Grab’en (ligesom en Uber). Alt endte dog lykkeligt senere samme aften, da chaufføren vendte tilbage med flasken. Hvor mega flinkt er det ikke lige?! Efter et par timers søvn var det tid til en tur på møntvaskeriet. Her fejlfortolkede vi en seddel på vekselmaskinen og gik derfor i 7-Eleven for at veksle til mønter. Vi forsøgte at få…