-
Street food i Kuala Lumpur og en smuttur til Melaka
Vi ankom til Kuala Lumpur tirsdag eftermiddag med store forventninger til al den lækre street food, vi skulle indtage i Malaysias hovedstad. Hurtigt lurede vi, at et af landets største aftenmarkeder finder sted hver onsdag i KL, så af sted med os. Efter en overraskende tidskrævende tur (KL er ekstremt besværlig at gå rundt i og trafikken er tåbelig), ankom vi til en ca 2 kilometer lang række af madboder. Som man nok kan gætte, var udvalget enormt, selv om de vegetariske valgmuligheder var lidt svære at identificere. Men pyt, der blev prompte indkøbt lækre kaya-vafler, tykke pandekager med sukker og peanuts (apam balik), div. omelet-agtige retter og ikke mindst…
-
Så er vi dælme i gang!
Afgang! Tirsdag den 16. januar kørte vi vores resterende habengut i opmagasinering. Det gik overraskende (for én af os) problemfrit og krævede kun omkring 50% af vores Tetris-skills. Men så let skulle det alligevel ikke gå. Mellem de to vognladninger fik vi besked om, at vores fly næste dag fra Billund til Frankfurt og fra Frankfurt til Singapore var aflyst. Snevejret skaber også problemer i vores nabolande, åbenbart. Men efter en times tid i telefonen fik vi ombooket os til en afgang samme dag via Kastrup og Helsinki. Perfekt! Af sted på hotel i Aarhus og onsdag formiddag på tog til KBH. Gudskelov vi tog af sted tidligt, for andre…